Beirholms Væverier har i 2010 fået nyt domicil i Kolding. Til projektet har bygherren sammen med ZURFACE nøje udvalgt stentyperne; den indiske, åretegnede granit Paradiso Classico til den 300 kvm store facade og marmoren Crema Luna til de 1.000 kvm indvendige gulve og trapper. Facadens mange skrå linjer er blevet specialfuget for at give domicilet et elegant og ekslusivt udtryk.
Ligesom Beirholms produkter har mønstre og anvender unikke stoffer, er mønstre og stoflighed også tænkt ind i bygningen i form af udformningen af det særlige, avancerede solmønster på gulv og trapper. ZURFACE har med transportabelt blæseanlæg sandblæst pile i gulvet, som peger henholdsvis mod nord og Mekka af respekt for Beirholms mange kunder fra Mellemøsten.
STED / Kolding
OPFØRELSESÅR / 2010
ARKITEKT / Westergaard Arkitekter
BYGHERRE / Beirholms Væverier
MATERIALE / Paradiso Classico, Crema Luna
KONTAKTPERSON / Kristian Røge, Projektchef - +45 2016 3015 - E-mail