I Egå ligger et drømmehus skabt af naturstensløsninger, beton og hjertevarme.
Familien forelskede sig hurtigt i den nøddebrune engelske kalksten Burlington Baycliff Lord.
Naturstensgulvet er først og fremmest rart at gå på, og desuden fremstår det eksklusivt og diskret.
I indkørslen giver de blankslidte brosten i nordisk mix et blødere udtryk i belægnings-overfladen.
I Egå ved Århus bor familien Haugaard Trads, som har bygget deres helt eget energirigtige drømmehus. En arkitekttegnet villa på 320 kvadratmeter skabt ud fra familiens fælles ønsker og personlige stil. Toplanshuset er certificeret i henhold til bygningsreglementets bestemmelser for 2020, og for at opfylde de energirigtige betingelser har familien måttet tage særlige løsninger i brug.
Blandt andet har de fravalgt trægulv, fordi den selvregulerende gulvvarmeløsning ikke passede til den type træ, familien gerne ville have. I stedet er villaens 232 kvadratmeter store gulv belagt med natursten leveret af ZURFACE.
Den mørke engelske kalksten Burlington Baycliff Lord, som er valgt til samtlige gulve i villaen, er tempereret og behagelig at gå på. Samtidig understøtter farven det udtryk, familien Trads søgte i deres drømmevilla. »Huset er et betonhus, og faren var, at det kunne hurtigt blive for koldt i udtrykket, hvis vi valgte den forkerte løsning. Burlington Baycliff Lord rummer den varme, der skulle tilføres huset,« fortæller Helle Trads.
Fliserne besvarer det tilsigtede æstetiske udtryk – eksklusiv og diskret. Familien er så glade for den engelske kalksten, at de foruden gulvet også har valgt at føre flisen op ad væggene i badeværelset og uden på indbygningsbadekarret.
Med 185 kvadratmeter slidte brosten i nordisk miks har indkørslen langs Villa Trads et blødere udtryk i belægningsoverfladen sammenlignet med nye brosten, der har en mere ru overflade. For familien var det vigtigt at opnå et smukt og naturligt samspil mellem materialerne og farvesammensætningen i huset og den udendørs belægning.
»Stenene har en patina, som kun forstærkes, som årene går. Brostenene er tro mod omgivelserne i området, som faktisk er fredet. Fliser kommer hurtigt til at ligne en landingsplads, og vi ønskede et mere fredfyldt og rustikt udtryk,« fortæller Helle Trads.
Ved villaens indgangsparti byder en stor og grå granitplade velkommen. Den bornholmske granit passer perfekt sammen med brostenene i både farve og materiale og bryder på diskret vis det tema, der ellers leder op til indgangen.
Samme granitplade er i mindre målestok brugt som gnistfanger i den udendørs træterrasse på den anden side af huset. En diskret og lækker effekt, der understøtter familiens ønske om at holde løsningerne enkle med få forskellige materialer.
STED / Egå
OPFØRELSESÅR / 2014
ARKITEKT / Arkitema Architects
BYGHERRE / Privat
MATERIALE / Burlington Baycliff Lord