Toldbod Plads danner overgangsled mellem byens centrum og havnen i et spil og komposition i sten og vand.
Springvandet er omdrejningspunkt for pladsen, og vandet springer i takt med Händels Watermusik.
18.000 kvadratmeter granit danner pladsen foran Den kongelige Toldkammerbygning fra 1902.
Belægningerne og springvandene er af kinesisk granit i varierende flisestørrelser med jetbrændt overflade.
Toldbod Plads i Aalborg udgør afslutningen af den samlede renoverede strækning fra John F. Kennedys Plads til havnefronten, og pladsen skal skabe en sammenhæng mellem havnepromenaden, Østerågade og midtbyen. Det er blandt andet gjort ved at videreføre synliggørelsen af det gamle å-forløb, der fra Nytorv er markeret med blåt lys, og som på Toldbod Plads har bestemt springvandets placering.
Toldbod Plads danner overgangsled mellem byens historiske centrum og havnen, og pladsen er skabt som et spil og komposition i sten og vand. Den centrale vandfontæne, som er 17 gange 34 meter, er som ringe i vandet opbygget af cirkulære toppe med kildevæld på øverste trin. Vandet springer lystigt og falder til ro i de afløb, der afgrænser springvandene.
Fire gange i døgnet spredes klassisk musik ud over pladsen via centralt placerede højtalere, og musik og vand forenes i sanselig leg. Springvandet, der således er omdrejningspunktet for pladsen, springer i takt til Händels Watermusic.
Pladsen domineres af Den kongelige Toldkammerbygning fra 1902. De mange springvand, der alle er lavet af kinesisk granit leveret af ZURFACE i varierende flisestørrelser med jetbrændt overflade, danner et skulpturelt, tredimensionelt billede med deres toppe. Om vinteren, når der ikke er vand i springvandene, fungerer granittoppene som et legelandskab eller som siddepladser for byens borgere.
STED / Aalborg
OPFØRELSESÅR / 2006
ARKITEKT / Sweco Architechts
BYGHERRE / Aalborg Kommune
MATERIALE / G345, G352, G354, G654